Anmeldelser   20/12/05

"We are the Champions"
Det gamle Queen nummer som vold-hittede i 1992 efter Danmarks EM-sejr i fodbold, har sandsynligvis givet inspiration til titlen på det seneste udspil fra duo´en Tom Kristensen / Nils Finderup.

Først kom den suveræne biografi "En Le Mans-vinders liv" om Tom K´s lange og seje vej mod toppen. Den blev efterfulgt af de to flotte "storformat"-bøger: "Tom K og Le Mans" og " Tom K´s sjette Le Mans triumf". Netop nu er den næste i rækken "We are the Champions" i handelen.

Tom Kristensen fortæller selv i bogen om alle sine løb i Audi R8, 31 i alt. Løb i den amerikanske ALMS-serie, den europæiske LMES og ikke mindst triumferne i Le Mans, hvor 5 af Tom´s 7 triumfer er vundet i Audi R8. "Mr. Le Mans" fortæller så man selv føler at man er med på banen.
Bogen er spækket med en masse flotte billeder, hvor stort set alt er nyt i forhold til tidligere Tom K bøger. Til billederne hører de sædvanlige finurlige tekster (sikkert udtænkt af Nils Finderup!).

Bogen er MEGET flot og kan varmt anbefales. Faktisk burde den være et "must" for enhver dansker der har oplevet en af Tom K´s triumfer på Le Mans. Prisen er 298.- (hvilket nemt tåler sammenligning med tilsvarende udenlandske) og yderst rimeligt for en bog i stort format og med hundredvis af flotte fotos. Sidst men ikke mindst er bogen på dansk (- og engelsk, hvilket kunne gøre den til et oplagt gaveemne til "udenlandske forbindelser").

Her er en oplagt julegaveide til enhver racing-fan.

På en scala fra 1-7 (Le Mans-sejre) gi´r jeg uden tøven 7

Tom Kristensen / Nils Finderup:
"We are the Champions", Forlaget Finsen

Them


 
Reklamer

Peugeot Roskilde


Peugeot Holbæk