Danish Touringcar Challenge   23/09/05

Manglede vejgreb
Nykjær var hurtigst i Super Pole, men kunne ikke stå fast
Der var flere kørere, som var flyvende i går på Padborg Park. Dette gjaldt ikke mindst John Nielsen, England, og Jens Edman, Sverige, der sammen med deres mekanikere havde ramt det rigtige set-up på bilen og viste mestersklasse.

Men der var også kørere, som havde store problemer på den våde asfalt. En af dem var Michel Nykjær, Tappernøje, der ellers havde skabt grundlaget for et godt resultat, da han sikrede sig pole position i Super Pole.

"Bilen kørte rigtigt godt. Jeg vidste allerede i går (lørdag, red.), at vi havde bilen og det rette set-up til en hurtig tid," sagde den lange sydsjællænder efter at bedste startposition var i hus. Desværre kunne Seat-køreren ikke forvandle sin fordelagtige startposition til topresultater i pre-finalen, da det her regnede. Michel Nykjær viste ellers fighterspirit helt fra start. Selv om Jens Edman og John Nielsen smuttede forbi i starten, så så han sit snit til at tilbageerobre en af de tabte placeringer fra John Nielsen. Men glæden var kort. Konkurrenterne kørte ham hurtigt ind, og en efter en overhalede de ham, så han var sekser ved det ternede flag. "Jeg havde store problemer med at stå fast. Jeg manglede greb i indstyringen samt under nedbremsning", udtalte Michel Nykjær i pausen inden finalen. "Nu må vi prøve at ændre på justeringen inden finalen." Dette løb blev dog en kort fornøjelse for ham. Ved afslutningen af tredje omgang kiksede nedbremsningen totalt, hvorefter den gule Seat havnede i sandkassen, hvorfra den ikke kom videre. "Vi ramte simpelthen ikke det rette regnvejrs set-up," udtalte chefmekaniker Jens Nykjær. "Vi har aldrig kørt på Padborg Park i regnvejr, så vi manglede data til opsætning til denne bane. Vi kunne ikke køre varme i dækkene i pre-finalen, så indstyringen og grebet under nedbremsning manglede totalt. Vi foretog nogle ændringer i opsætningen imellem løbene, men nåede desværre ikke at få varme i dækkene på den våde bane."

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde