Danish Touringcar Challenge   12/09/05

Gode forventninger oven på test
Den kommende weekend køres næstsidste DTC afdeling på Padborg Park, og her stiller LV-Motorsport op med gode forventninger, efter at teamet i sidste uge testede på banen.

Sidste uges test blev kørt af David Falch, som havde en hel dag med strålende solskin til rådighed på Padborg Park, hvor der blev testet sammen med Peugeot's fabriksteam.


David Falch.
(Foto: Motorsporten.dk / Anders Molin)

LV-Motorsport lavet en aftale med Erik Magnussen, der under testen fungerede som assisterende race-engineer og konsulent for David - et samarbejde som David følte bar stor frugt:
"Vi fandt ud af meget godt, og fik testet en masse af det vi har talt om i løbet af sæsonen. Samtidig kunne Erik se nogle ting som vi ikke selv tidligere har fokuseret på - ligesom han hjalp mig med at finpudse min kørerstil" - udtaler David Falch - "vi sluttede dagen med at have fundet et rigtig godt tørvejrs-setup."

For LV-Motorsport's anden kører, Klaus Verner, bliver weekenden en hård nyser; lørdag hvor de øvrige DTC kørere er på banen til henholdsvis træning og kvalifikation, der er han i Randers til MotoCross DM finale med sønnen Kevin, så han kan allerede nu se frem til at skulle starte prefinalen fra sidste pladsen.
"Det bliver lige på og hårdt denne weekend" - konstatere Klaus Verner - "bliver det tørvejr, er der nok ikke meget jeg kan gøre ved det, men hvis det bliver regn, så tror jeg på muligheden for at køre mig op i top 3 i Privat Cuppen."


Klaus Verner.
(Foto: Motorsporten.dk / Anders Molin)

Sportsdirektør Lars Vendelbo's forventninger til weekenden er også skruet lidt op efter de positive testresultater - og han forventer at David kan køre sig i Super Pole om lørdagen, samt at begge kørere kan slutte finalen i top 3. "Efter testen er David's motor og gearkasse nu hos Peugeot Sport Engineering til kontrol, ligesom vi vil modtage yderligere opdateringer til begge racere, som vil blive monteret inden weekenden" - oplyser Lars Vendelbo.

"Mit mål er at vinde blandt Privat Cup kørerne" - slutter en super optimistisk David Falch.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 18/09/05 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde