DM Rally   25/06/05

Suveræn sejr til Karl
Suveræn rallysejr til Morten Karl og Jens Chr. Anker i Rally Vestfyn
Med et forspring på 1 minut og 17 sekunder til den nærmeste forfølger, satte den Nordjyske rallykører Morten Karl, en fed streg under sin sejr i Rally Vestfyn og øgede chancen for at kunne vinde Danmarksmesterskabet i rally.

Tredje afdeling af Danmarksmesterskabet i rally blev på alle måder en nervepirrende affære for både publikum og kørere i det fynske rally, der blev kørt lørdag den 18. juni på de kuperede veje mellem Assens og Fåborg.

Som ventet udviklede motorløbet sig hurtigt til en tvekamp i mellem Morten Karl i den lynhurtige Lancer Evolution MR og rallyveteranen Karl Åge Jensen i den kendte blå Subaru Imprezza.

Morten Karl havde fået selskab af den tidligere Europamester og Teams Cup vinder Jens Chr. Anker, som co-driver i Niels Jørgen Iversens fravær.

Samarbejdet i mellem Morten Karl og Jens Chr. Anker skulle hurtigt vise sig at bære frugt og allerede på den første specialprøve blev fårene bogstaveligt talt skilt fra bukkene.

Under en azurblå sommerhimmel og fuldvoksne fynske bøgetræer viste Morten Karl at han ikke var kommet til Fyn for at slappe af.

Den indledende hastighedsprøve på asfalt og grus syd for Brobyværk, blev gennemkørt i et tempo, der efterlod konkurrenterne målløse og kun tillod Karl Åge Jensen, at hænge på med det yderste af neglene.

Løbet længste specialprøve, udviklede sig uhyre dramatisk. kort efter at Morten Karl var blevet sluppet løs på den 17,5 kilometer lange prøve, meldte officials om en alvorlig ulykke.

Den første melding lød på at Morten Karl igen havde været involveret i en alvorlig afkørsel, der straks sendte en gysen i gennem de tilstedeværende der huskede ulykken i 2004, der nær have kostet den populære sportsmand livet!

Få øjeblikke blev meldingen heldigvis korrigeret, og tilhørerne kunne drage et lettelsens suk, stort set samtidig med at Morten og Jens Christian susede forbi målstregen i eksprestempo.

Ulykken viste sig at være en alvorlig afkørsel for Karl Åge Jensen, der havde oversatset på den kuperede rute, i håb om at kunne indhente Mitsubishi teamets forspring.

Heldigvis kom Subaru mandskabet ikke alvorligt til skade, men måtte desværre udgå af motorløbet.

Sejrene i seks ud af løbets ni hastighedsprøver viste at den veltrænede Nordjyde tilsyneladende havde haft en håndfuld esser gemt i ærmet - eller under hjelmen på den nye Lancer Evolution MR.

"Vores Lancer Evolution MR er så ny, at den endnu ikke var færdigudviklet til DM1 og DM2. Sammen med tyske teknikere fra Mitsubishi Motor Sport og motorspecialister fra HKS, har vi fundet den rette gearindstilling og den motorjustering, der har givet vores Lancer et fantastisk drejningsmoment", udtalte en smilende Morten Karl efter at have krydset målstregen som vinder af Rally Vestfyn 2005.

I den kommende uge lader Team Mitsubishi Shell Ralliart, op til den fjerde afdeling af Rally DM, der køres omkring Slagelse på Sjælland, hvor efter teamet drager til Tyskland for at køre ADAC Rally Eifel, der byder på mere end 160 kilometer krævende hastighedsprøver.

Rallyinfo


Læs mere om:
  • 18/06/05 - Fyn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk