DM Rally   26/06/05

Sejr til Citroen
Citroen Racing med Lars Møller og Søren Nielsen var i denne weekend i kamp mod den Fynske natur i DM 3 - Rally Vestfyn 2005.

Allerede under notekørslen stod det klart at den fynske natur virkelig egner sig til Rally og KDAK. havde i denne forbindelse fundet nogle rigtigt spændende prøver frem til det Danske Rally felt. De tre prøver uden for Assens var virkelig prøver der kunne betyde knald eller fald for alles deltagelse i dette Rally og velvidende at den Fynske natur havde det med at slå lidt igen, var planen at køre med hovedet men alligevel at angribe hårdt, for der er ikke plads til slappe af i klasse N2, men det ville helt sikkert blive en svær balance at finde.

Vi forlod service området ved Danisco i Assens for at køre første prøve Søbo 1 som var en gennemgående prøve i meget bakket terræn og vi var da også meget nervøse ved start men samtidigt også opsatte på at gøre det bedst muligt. Lige fra starten angriber Lars hårdt og alt går efter planen, indtil vi går ind i skoven langs søen hvor den Fynske natur virkelig gør et stort indtryk på os da vi hopper på en top og hamre fronten ned i asfalten, men den hårde landing skader ikke bilen betydeligt og farten sættes igen op til max og prøven køres færdigt og vi bliver hurtigt enige om ikke at hoppe på den top igen..


Lars Møller og Søren Nielsen.
(Foto: Citroen Racing)

Så går turen videre til Gerup Skov prøven og velvidende at den har kostet en del rallybiler i tidens løb ,skal der også her angribes, dog med et par indlagte "forbehold". Det skal da også hurtigt vise sig at igen hopper vi med bilen et par steder som ikke lige var planlagt, men ingen steder kommer vi rigtigt ud af sporet og der bliver gået til den igen og Lars får virkelig timet sving og hop perfekt.
Vel ude af prøven føler vi det er gået godt og det skulle vise sig at vi havde 14 bedste tid på denne prøve og det var nok til at ligge os i front i klassen med 19 sek. ned til Ole Jensen i Peugeot 106 rally S20.

Sidste prøve inden service var en lille rundbane nord for Ebberup som gik meget lige ud og dermed ikke lige noget for os, vi kæmper dog alt det vi kan men Ole Jensen stjæler alligevel 7 sek. tilbage, men vi beholder føringen.

Så kommer turen til Danisco prøven som skal køres 2 gange i træk dog med indlagt service. Danisco prøven skulle køres inde på selve fabriksanlægget og var en utrolig spændende prøve med mange snævre sving med både asfalt, beton og sf-sten samt langside med god oversigt for publikum.
Vi kører prøven 2 gange og første gang taber vi yderligere 2 sek. til Ole Jensen men 2 gang kører vi lige op så tids tabet er begrænset men alligevel lidt bekymrende.

Så går turen igen til prøverne ude i den fynske natur og Søbo prøven står frisk i vores hukommelse som den prøve hvor vi hopper voldsomt og det er vi enige om ikke skal ske igen ,vi er dog ikke helt enige hvilken top i noterne det var og beslutter os for at føle os lidt frem og da vi kommer ind i skoven bliver da også bremset lidt før toppene og da vi tror vi er forbi toppen bliver der givet fuld gas, men det var en klar fejl for så kommer den rigtige "top" og den bringer os igen ud på en flyvetur med en hård landing til følge men heldigvis igen uden betydelig skade og vi kører prøven færdig uden problemer og da vi holder ved stop på prøven griner vi da også lidt af os selv, for heldigvis gik det jo godt men Ole Jensen henter denne gang 2 sek. ind på os.

Næste prøve er Gerup Skov prøven og det er helt sikkert vores favorit prøve til dato som ligger lige til Larses højre ben og de mange toppe og sving bliver taget med høj fart og denne gang bliver der hoppet på flere toppe end før og lidt rystet kunnen jeg ikke lade være med af udbryde " det er for vildt det her" men Lars sagde bare "nej nej det går godt" og så gik det bare der ud af mod mål. Vi havde igen indtryk af at det var gået godt og vi skulle senere finde ud af vi havde taget 11 sek. tilbage fra nærmeste konkurrent Ole Jensen og vi var nu i front med 17 sek .

Så skulle Ebberup prøven køres for sidste gang og planen var klar, vi skulle bare give fuld gas og gøre det så godt vi kunne og se på tiderne når vi kom ind til service.
Vi forbedre også tiden med et enkelt sekund og så kørte vi til service hvor det gik op for os at vores føring nu er blevet større i kraft af at Ole Jensen desværre havde fået problemer med bilen og havde tabt over 2 minutter på Ebberup prøven.

Det så nu rigtigt godt ud for os og den sidste Danisco prøve blev da også kørt med hovedet da vi nu vidste at sejren var i hus og at klasse sejren endelig var en realitet. Denne sejr var virkelig en forløsning for hele teamet og især Lars var meget lettet over endelig at vinde i klassen N2.

Nu holder teamet sommerferie, rallybilen skal på værkstedet og klargøres til næste gang som er rallysprintet i Fårvang, i forbindelse med fåremarkedet.

Vi takker vores sponsorer og ønsker alle en god sommer..

Poul Munk A/S , LM Opretning & Maskinværksted - Knudlund Autogenbrug og XDZign signz & graphicz.

Citroen Racing


Læs mere om:
  • 18/06/05 - Fyn - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde