CCWS   06/04/05

Bremer og konkurrenterne
17 kørere klar til CCWS sæsonen 2005
Den kommende weekend starter Champ Car World Series mesterskabet, det sker med gadeløbet på Long Beach ved Los Angeles i Californien, her er der dansk deltagelse ved Ronnie Bremer.

Ronnie Bremer samt hans medkører i HVM teamet, svenske Björn Wirdheim, er de to sidste kørere der har skrevet kontrakt til sæsonen, og dermed er de også de eneste der ikke har gennemført et egentligt testprogram med deres team forud for sæson premieren.

Champ Car World Series feltet tæller på nuværende tidspunkt 17 kørere, men kan teoretisk komme op på 18, da der stadig er et ledigt sæde hos Dale Coyne Racing.
Det forlyder også at Jensen MotorSport vil indsætte en racer, når man er kommet lidt ind i sæsonen, og her tales der om at køreren bliver Michael Valiante.

For Ronnie Bremer bliver der tale om møde med mange kørere som han aldrig før har kørt race mod tidligere, hvis kørestil han derfor ikke kender, men der er dog en han kender - Andrew Ranger som skal køre for Mi-Jack Conquest Racing - han kommer ligesom Bremer fra Toyota Atlantic serien, hvor de begge kørte sidste sæson.

Deltagere i Champ Car World Series 2005:
St. nr.KørerNationTeam
1Sebastien BourdaisFrankrigNewman/Haas Racing
2Bruno JungueiraBrasilienNewman/Haas Racing
3Paul TracyCanadaPlayers/Forsythe Racing
4Björn WirdheimSverigeHVM
5Marcus MarshallAustralienTeam Australia Walker Racing
7Mario DominguezMexicoPlayers/Forsythe Racing
8Timo GlockTysklandRocketsports Racing
9Justin WilsonEnglandRuSPORT
10AJ AllmendingerUSARuSPORT
11Oriol ServiaSpanienDale Coyne Racing
12Jimmy VasserUSAPKV Racing
14Alex TaglianiCanadaTeam Australia Walker Racing
21Christiano da MattaBrasilienPKV Racing
27Andrew RangerCanadaMi-Jack Conquest Racing
31Ryan Hunter-ReayÚSARocketsports Racing
34Nelson PhilippeFrankrigMi-Jack Conquest Racing
55Ronnie Bremer DanmarkHVM

Når man kigger gennem deltagerlisten, så er det et meget stærkt felt Champ Car World Series stiller med i år, der er mange kørere med stor erfaring, der er flere tidligere mestre fra både CCWS og F3000, samt et par ex Formel 1 kørere.
Så der er lagt op til em meget spændende sæson, hvor man kan konstatere at Ronnie Bremer er kommet i et yderst kompetent felt, hvor der helt sikkert ikke bliver foræret nogle placeringer - det er et skrapt selskab han her er havnet i!


Dagens tip:
Du kan altid se den opdaterede startliste ved først at klikke på 'Deltagere' i den venstre menu, og derefter på 'CCWS & ICS' i den højre menu her på Motorsporten.dk.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 10/04/05 - Long Beach - CCWS

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde