Saxo Cup   05/10/04

Kamp til målstregen
Selv om årets OK Saxo Cup mesterskab nok var afgjort inden sæsonens to sidste løb, blev der alligevel kæmpet om pladserne de sidste meter.

Intet er jo afgjort før målstregen er passeret. Med en føring på 21 point foran Jørn Vestergaard skulle det imidlertid gå meget galt for Tommy Nygaard i de to sidste løb.
Som gæstekører havde Saxo-feltet fået besøg af nordmanden, Roy Arild Edland, og den tidligere Formel Ford-kører formåede på flere måder at blande sig i striden om de første og gode pointgivende pladser.

Løb 1:
I lørdagens regnfulde løb blev nordmanden allerede i andet sving involveret i større sammenstød som resulterede i, at både hans og fire andre biler blev smadret.
Mens Claus Christensen og Mike Mathiesen kæmpede om føringen, havde de to point-førende, Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard travlt med at fordele tredje- og fjerdepladsen efter Preben H. Olin.

Tommy havde ikke den helt rigtige opsætning på bilen, da han havde håbet på mere tørvejr, og midt i løbet måtte han lade Jørn gå forbi. Thomas Vølund overtog jagten på Tommy Nygaard, som kun med nød og næppe reddede femtepladsen, mens Jørn Vestergaard kørte hurtigste omgang, reddede fjerdepladsen og to ekstra point.

Løb 1 resultat:
1 Claus Christensen, Århus, 18.13,005.
2 Mike Mathiesen, Esbjerg, 18.14,507.
3 Preben H. Olin, Frederiksberg, 18.18,149.
4 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 18.19,021.
5 Tommy Nygaard, Ikast, 18.22,951.
6 Thomas Vølund, Vipperød, 18.23,537.

Hurtigste omgang kørt af Jørn Vestergaard 94,075.

Løb 2:
Igen snuppede Claus Christensen føringen, men denne gang hårdt presset af Tommy Nygaard.
De fleste af de skadede biler fra løb 1 var i løbet af lørdag nat rettet op, og efter de to førende kom nu Roy Arild Edland i sin sammenlappede røde Saxo. Roy blev alvorlig presset af Jørn Vestergaard som godt kunne bruge tredjepladsen, og foran dem pressede Tommy Nygaard den førende Claus Christensen
-Jeg ville gerne slutte af med sejr og vise at jeg er en værdig mester, sagde Tommy.

Pludselig satte Claus Christensens motor ud og han måtte lade forfølgerne passere og røg ned i flokken, der efterhånden havde samlet sig bag Jørn Vestergaard.
Nu var Tommy i front, mens Jørn stadig kæmpede med en "bred" Roy Edland. Omgang efter omgang forsøgte Jørn at komme forbi Roy.
-Skulle Tommy få problemer, kunne jeg stadig vinde mesterskabet, tænkte Jørn Vestergaard.
Bagfra kæmpede Mike Mathiesen sig op efter en dårlig startplads. Han kæmpede for tredjepladsen i mesterskabet og kørte hurtigste omgang.

Efter 10 omgange kørte en glad Tommy Nygaard over målstregen som vinder af løbet og vinder af mesterskabet. Men Jørn Vestergaard ville med op på podiet, og på den sidste meter før målstregen pressede han sin nybyggede, sorte Saxo forbi Roy Edland.
-Det var en dejlig oplevelse at køre med i Saxo Cuppen og jeg er meget glad for at komme på podiet, sagde Roy Edland.

Løb 2 resultat:
1 Tommy Nygaard, Ikast, 13.35,541.
2 Jørn Vestergaard, Esbjerg 13.38,120.
3 Roy Arild Edland, Norge, 13.38,189.
4 Claus Christensen, Århus, 13.39,820.
5 Mike Mathiesen, Esbjerg, 13.41,613.
6 Dennis Wounlund, Ishøj, 13.43,576.

Hurtigste omgang kørt af Mike Mathiesen 80,323 sek.

OK Saxo Cup 2004 stillingen efter 18/18:
(de to dårligste resultater er fratrukket).
1 Tommy Nygaard 411.
2 Jørn Vestergaard 389.
3 Mike Mathiesen 316.
4 Mads Gravlund 230.
5 Thomas Wulff 217.
6 Marco Schümann 217.

Yokohama Fighterpokal
Efter en tæt pointfight i OK Saxo Cuppens Yokohama Fighterkonkurrence vandt Mike Mathiesen (26 år) fra Esbjerg årets meget populære fight, hvor der bliver givet point efter god og fairness fight i det store Saxo-felt.
Mike kommer fra go-kart sporten og efter en pause hvor han helligede sig sine studier, startede han i år i Saxo Cuppen.
Mike Mathiesen har hele sæsonen været meget stabil og er ikke udgået af et eneste løb. Han sluttede samtidig på en tredjeplads i cuppen, og at han som sine to dårligste resultater, der skulle fratrækkes i det samlede cup-resultat, måtte bruge en 10. og en 7. plads, viser hvor stabilt kørende årets vinder af fighterpokalen er.

Saxo Cup Danmark


Læs mere om:
  • 03/10/04 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk