Danish Touringcar Challenge   24/09/04

Haglöf tester
- i "Flash" Volvo til DTC finalen
Årets mester i Volvo S60 Challenge serien, Daniel Haglöf, testede tirsdag, Flash Engineering Volvo teamets S60 STCC bil med henblik på deltagelsen i sidste afdeling af DTC mesterskabet på Jyllands-Ringen næste weekend.

Det har siden sæson starten i den svenske Volvo S60 Challenge været en del af titlen at man ville få lov at deltage i den sidste afdeling af DTC for Volvo. Derfor har den 26-årige vinder Daniel Haglöf, der vandt serien i år, testet i Jan "Flash" Nilssons Volvo S60.


Daniel Haglöf i hans S60 Challenge racer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Haglöf testede på Gelleråsen uden for Karlskoga Motorstadium og sagde efter testen:
"Det er en meget god chance for mig. Selvfølgelig forsøger jeg at så godt som muligt. Der er meget der skal passe, og jeg kan ikke gøre andet end mit bedste".

Haglöf vil få en masse omgange i den nye bil og han ved at dette er mulighed for at rykke fra S60 Challenge til STCC eller DTC.

I Volvos STCC team har man i længere tid haft øje på Daniel Haglöf. Han vandt også sit debut løb, 2002 i S60 Challenge og blev i år en overlegen vinder.
"Vi har godt hold i hvad Haglöf gør, og han er klart en kører som vi vil vide mere om" sagde Teamchef Christian Dahl.

Daniel Haglöf vil komme til start som Pontus Mörths teamkammerat i en Flash Engineering Volvo ved finalen på Jyllands-Ringen i næste weekend.

Selch


Læs mere om:
  • 02/10/04 - Jyllandsringen - DTC weekend

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde