Yokohama Cup 1601-2000cc   20/09/04

Zinc'erne i front
De tre Team VM Zinc Umicore kørere fastholdt deres føring i mesterskabet, selv om den indbyrdes rækkefølge er ændret.

Det begyndte ellers ikke for godt for Team VM Zinc Umicore kørerne, da topstykket på David Falch's Peugeot 307 EPO-2 racer revnede i den fri træning, hvilket satte teamets mekanikere på hårdt arbejde med at få raceren klar til første tidtagning.

Weekenden på Padborg Park stod helt i Team VM Zinc Umicore, og specielt køreren Klaus Verner's tegn. Han er da nu også i front i Yokohama Cup mesterskabet for de kørere der deltager i klassen for biler mellem 1601 og 2000 cc3.

I den første tidtagning var Klaus Verner 0,8 sekund foran kørerne på 2. og 3. pladserne, han to team kollegaer David Falch og Lars Vendelbo.

Igen i den anden tidtagning var Klaus Verner hurtigst, her var han mere end et halvt sekund hurtigere end David Falch.
Lars Vendelbo kom her på 6. pladsen næste et sekund efter Verner.

Så efter de to tidtagninger var der god optimisme i Team VM Zinc Umicore, og den blev ikke mindre da starten på første heat gik om søndagen, hvor de tre teamkollegare straks fra start lagde sig i front, og disse placeringer holdt det helt frem til målstregen, som Klaus Verner krydsende først foran Lars Vendelbo og David Falch, kun tre sekunder skilte de tre kørere efter 10 omgange på Padborg Park.


Der var en, der var to, der var tre Team VM Zinc Umicore kørere i front i første heat.
(Foto: Motorsporten.dk)

Klaus Verner gentog sin flotte start fra første heat i det andet, og lagde sig straks i front tæt fulgt af David Falch hvorimod Lars Vendelbo måtte kæmpe hårdt for at komme hjem på 4. pladsen.

"Jeg fik det bedste ud af det under de givne omstændigheder. I tidtagningen flækkede mit topstykke, og min mekaniker Anders kom på hårdt arbejde. Men weekenden igennem var jeg meget hæmmet af de mange kilo jeg havde med i strafballast" - udtalte David Falch efter weekenden - "I den første tidtagning forsøgte vi med et nyt setup, men det gav ikke det ønskede resultat, så til anden tidtagning blev det ændret til samme setup som Klaus Verner kørte med, og det var meget bedre. I det første heat kom jeg til at 'hænge' på ydersiden i det første sving, og det kostede et par placeringer. Senere havde jeg en sej fight med Anders Byriel, som det altid er en fornøjelse at kører racerløb med/mod, og som endte med at jeg kom op på 3. pladsen. I andet heat kunne jeg følge Verner de første 4 omgange, så blev dækkene for varme på grund af strafballasten, og jeg måtte blive bag ham. Men det var alt i alt en god weekend.


Klaus Verner foran David Falch i andet heat.
(Foto: Motorsporten.dk)

Mesterskabsførende Klaus Verner var naturligvis også tilfreds med weekenden:
"Jeg er sjællent-ovenud-tilfreds" - udtaler han med et smil - "Det gik som jeg havde håbet. Mit setup var weekenden igennem perfekt, og så nød jeg godt af ikke af have noget ballast i raceren. Så det ser godt ud her før finalen, også selv om jeg der skal køre med 80 kilo ballast, men kommer der bare lidt regn så gør det ikke så meget."

Sportsdirektør Lars Vendelbo var yderst tilfreds med weekenden, både set med egen og teamets øjne:
"Vi har testet meget på Padborg Park, og det arbejde bar frugt her i weekenden, hvor vores gode forarbejde gav os fine resultater. For mit eget vedkomne var det en forrygende weekend, og jeg er nu oppe på anden pladsen i mesterskabet."


De tre Team VM Zinc Umicore kørere på podiet efter første heat: Vinder Klaus Verner flankeret af Lars Vendelbo (2. pl.) og David Falch (3. pl.).
(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendens flotte resultater betyder at de tre Team VM Zinc Umicore kørere stadig er i front i mesterskabet hvor point stillingen nu ser således ud:
Plac.KørerMærkeBrutto pointNetto point
1Klaus Verner Peugeot 307 EPO-2339323
2Lars VendelboPeugeot 307 EPO-1½314301
3David FalchPeugeot 307 EPO-2290279
4Kim Lund JohansenRenault Megane II275275
5Flemming SchantzPeugeot 206 GTI216196
6Anders ByrielVolvo S40193193

Der resterer endnu en løbsweekend med to afdelinger, det er på Jyllands-Ringen om to uger.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - Yokohama Cup - DASU mesterskab

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk