Danish Touringcar Challenge   12/01/01

Interview med Mai-Britt Watt
Bag en hver stor mand, står en stærk kvinde, og bag Jason Watt står hans kone Mai-Britt Watt, og hun er virkelig en stærk kvinde! Selvom Mai-Britt kun havde kendt Jason i et halvt år før hans tragiske ulykke, stod hun ved hans side og sagde bravt til pressen: "Jeg forelskede mig ikke i Jasons ben. Jeg forelskede mig i hans sind og hjerte". Et citat der er så smukt, at man ved at det kommer direkte fra hjertet, men hvordan er det at være gift med en racerkører?

Melanie Munkholm har snakket med Mai-Britt.

For Mai-Britts vedkommende var det kærlighed ved første blik, da hun så Jason i Stjernetræf på TV2 i november 1998. De mødte hinanden første gang i "Fart og Tempo" blot en måned senere ved et velgørenhedsarrangement, og fra den dag af startede deres eventyr sammen.

Egentlig var Mai-Britt overhoved ikke interesseret i motorsport før hun mødte Jason og som hun selv siger " Faktisk var jeg slet ikke klar over at der var noget som hed Formel 3000. Men nu er min interesse selvfølgelig større. Selv F1 ser jeg sammen med ham, så det er ikke nepotisme hvor jeg KUN ser DTC ".


(Foto leveret af Mai-Britt)

Er man gift med en racerkører må man jo være indstillet på at ens mand er meget væk, når der er højsæson. Det betyder dog ikke så meget for Mai-Britt, der dog griner og siger "men det er jo nok anderledes end hvis jeg havde fundet mig en bankmand". Men skæbnen gav hende Jason i stedet, og det er hun vis MEGET tilfreds med! " Jeg er meget stolt af ham, og især efter ulykken. Han har præsteret noget som for de fleste ville være en umulig drøm" fortæller Mai-Britt.

De fleste racerkørere lever og ånder for motorsport. Spørgsmålet er om man som kone til en racerkører føler sig sat efter motorsport. " Nej. Jeg ved at motorsporten er Jasons liv, men det er et liv han har valgt at dele med mig. Så "vi" er nok på lige fod" siger Mai-Britt. Mai-Britt tager selvfølgelig også med til så mange løb hun kan, men som hun også selv siger, så har hun et meget "udfarende" job, så hun kan ikke altid tage med. Når hun er med, støtter hun selvfølgelig sin elskede Jason, til tider for meget. " Til Grand Prix´et på Jyllandsringen heppede jeg så meget, at min vielsesring fløj af. Den blev først fundet 3 uger senere". Ups!

Foto: Sport-One.net
Jason Watt i hans Peugeot DTC racer i 2000 sæsonen.
(Foto: Sport-One.net)

Også så er der jo de kvindelige fans.Er de "værd" at blive jaloux på? "Ikke på dem under 18 - Just kidding. Jeg synes det er vidunderligt at andre kvinder kan se hvad jeg kan se i ham. Og jeg ved hvor jeg har ham. Han elsker mig. Så derfor er der ikke nogen grund til at være jaloux". Ja der er bestemt ingen tvivl om deres kærlighed til hinanden, hvilket også er utroligt tydeligt, når man ser dem sammen fx til løb!

Man oplever jo en masse når man er færdes inden for motorsport, både gode og dårlige oplevelser. Så hvad er den bedste motorsportoplevelse sammen? "Der er 2. Da han vandt sidste afdeling af Formel 3000 på Nürburgring i 1999, og da han vandt første gang efter ulykken til Grand Prix´et på Jyllandsringen i september 2000".

Og den værste motorsportoplevelse sammen? "Jyllandsringen. Da han havde debut med Peugeot´en som håndbetjent kører. Trækakslen knækkede både i tidtagning og i selve hovedløbet. Det var noget rigtig møj, og det påvirker selvfølgelig også humøret.".

Det er selvfølgelig heller ikke afslappende, når han i det hele taget er ude at køre race, men som Mai-Britt fornuftigt siger " Jeg ved at alle på banen er meget professionelle og der bliver kørt hurtigt men ikke over evne. Faktisk er jeg mere nervøs når han er ude i den almindelige trafik". Der er ingen tvivl om at eventyret om Mai-Britt og Jason er en rigtig "love story", og hvad så meget fremtiden; hvordan ser den ud?
"Meget lys. Villa Vovhund og Volvo. Bare med Parcelhus, kat og Beetle i stedet for" slutter Mai-Britt.

Melanie


Læs mere om:
  • Jason Watt

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk