Englands GP - racerapport
Den kloge vandt - trods alt
Hvorfor alle andre end Michael Schumacher valgte at køre Det Engelske Grand Prix med en tre stops strategi må være weekendens største gåde.

At Schumacher og Ferrari er den bedste kombination er der ikke den store tvivl om, men derfor behøver de andre teams ikke ligefrem forære sejren til Ferrari, ved at vælge en besynderlig strategi. Med sine lang pit er Silverstone ikke ligefrem velegnet til mange pitstops. At løbet så alligevel havde sine spændende momenter mod afslutningen, må tilskrives omstændighederne.

Kimi Raikkonen stormede afsted fra pole i en tempo så man overvejede muligheden af at han skulle have et stop mere end den nærmeste forfølger, Rubens Barrichello. Det skulle han nu ikke og McLaren racerens hidsige tempo i starten var reel nok. Fjerde mand i starten var Michael Schumacher, der fik lukket fornuftigt af for feltets bedste starter, Jarno Trulli. Da de andre kørte ind til deres første stop kørte tyskeren videre, sikkert med et smøret grin på ansigtet. Først flere omgange senere kørte han ind til sit første af to stop, og på det tidspunkt havde han forspring nok til lige præics at holde Raikkonen bag sig.

På dette tidspunkt var tyskerens strategi tydelig og med bare en smule kendskab til omgangstider og matematik, skulle man ikke være noget geni for at regne ud, at det var den rigtige strategi han havde valgt. Efter sit andet stop var Schumacher stadig foran Raikkonen der angreb hårdt. Og så skete der noget, der kunne have ændret løbet.

Renault køreren Jarno Trulli stod af banen på den mest spektakulære facon. Efter først at have pløjet dækbarrieren op, rutchede han over i sandkassen hvor han lavede en enkelt saltomotale, inden resterne af bilen faldt til ro. Trulli viste en opadvendt tommelfinger for at signalere han var ok. Men oprydningsarbejdet var så voldsomt at man valgte at sætte safety-car'en ind.

Det gav lige præcis Kimi Raikkonen den gratis chance han havde brug for. Omgangen inden der kom safety-car på banen smuttede både han og Rubens Barrichello i pit til deres tredie stop. Resultatet var at der kom to langsommere biler imellem dem og Schumacher. Reelt set havde pitstoppet ikke kostet Raikkonen noget tid, hvilket gav ham en chance for et angreb på Schumacher, på trods af den forkerte strategi.

Da løbet blev givet frit igen kom Raikkonen hurtigt tæt på Schumacher, men andet end tæt kom han aldrig. Han nåede aldrig helt dertil hvor han kunne sætte et rigtigt angreb ind. Tværtimod faldt han lidt tilbage igen og måtte mod slutningen bruge mere tid på at bekymre sig om Barrichello bagved end Schumacher foran.

Jenson Button sluttede som nummer 4 efter en lang eftermiddag hvor han hele tiden var lige i nærheden af der hvor det var sjovt. Tidligere på sæsonen var det BAR der var den primære udfordrer til Ferrari, men på det seneste er de faldet lidt tilbage og har givet mere plads til Renault og McLaren.

5. pladsen gik til Juan Pablo Montoya, der kørte et anonymt løb. Men med hans sans for dramatik er anonymt næsten det samme som modent. Montoya leverede hvad bilen var i stand til, på en dag hvor det stod klart at det engelske team stadig har langt til toppen. Hans teamkammerat, vikaren Marc Gene, skuffede gevaldigt igen og må formodes efterhånden at være uden de store chancer for en fast plads hos Williams i fremtiden.

Giancarlo Fisichella fik en flot 6. plads, som han hentede fra sin startplads bagerst i feltet. Ligesom Schumacher var Fisichella på en to-stops strategi, og også han viste at det var den rigtige til denne bane. Efter ham kom David Coulthard som ikke har virket så skarp som Raikkonen på det sidste. Det kan godt være at skotten ikke skal fortsætte for McLaren næste sæson, men han burde sælge sig selv lidt bedre end han præsterer i øjeblikket.

Det sidste point gik til Mark Webber. Det er kun tredie gang i år at han får skaffet point til Jaguar teamet. Sidste sæson virkede det hele ellers så lovende, mens i år har det mere været skuffelse på skuffelse. Jaguar virker ikke som et team der nogensinde bliver til noget i Formel 1.

Løbet havde været mere interessant hvis de andre teams havde brugt den indvendige side af knolden og gået efter en to-stops strategi. Muligvis havde Schumacher vundet alligevel, men sejren havde nok være mindre sikker. Hvis ikke det havde været for Trullis uheld ville Schumacher have haft omkring 25 sekunders forspring til Raikkonen ved målstregen. At løbet så fik en spændende afslutning, var et behagelig tilfælde.

Silverstone fik man også set at det faktisk er muligt at overhale i moderne Formel 1. Der skal bare være nogle ordentlige sving. Egentlig synes jeg at banen i dag er lidt en blodfattig skygge af dengang hvor det primære på Silverstone var høje hastigheder. Men sammenlignet med så mange andre baner har den stadig nogle af de klassiske dyder - og overhalingsmuligheder.

Læs også:
Englands GP - løbsresultat

Martin Møller-Thomsen