Le Mans   14/06/04

Tom Kristensen, kongen af Le Mans
Le MansDer er vel ikke nogen tvil om at vi kan være stolte af at være danskere i dag. Både Tom og Jan har vist at dansk motorsport er værd at holde øje med, til trods for at vi er en lille nation.

Tom Kristensen har nu vundet 24 timers løbet på Le Mans 6 gange, og han tangere dermed den legendariske Jacky Ickx i sejre på banen. Tom er dog total overlegen i forhold til antallet af sejre i træk, for her har han vundet alle løbene i dette år tusinde, hvilket betyder 5 i træk.


Tom kristensen.
(Foto: Claude Foubert / infoscourse.org)

Forskellen på Jacky Ickx er dog at belgieren brugte 13 år på at opnå sine 6 sejre, hvorimod Tom kun brugte 8 år på samme bedrift.

Jacky IckxTom Kristensen
1969 - Ford GT 401997 - TWR Porsche WS95
1975 - Mirage GR - Ford2000 - Audi R8
1976 - Porsche 9362001 - Audi R8
1977 - Porsche 9362002 - Audi R8
1981 - Porsche 936/812003 - Bentley EXP Speed 8
1982 - Porsche 9562004 - Audi R8

Sejren til den hvide japansk anmeldte Audi er ikke bare fantastisk, den vil nok nærmest bringe Team GOH op på næsten gude status i Japan, og hertil slog Tom & Co. også distancen fra sidste år, da de er blevet noteret for 379 omgange, som giver en distance på 5169.97 kilometer.
Man slår dog stadig ikke distancerekorden fra 1971 hvor der blev kørt 5335.313 kilometer i en Porsche 917 K.

Men det var på ingen måde en ren walk over sejr, for teamet kæmpede med den hvide Audi igennem hele løbet, men som Tom udtrykte på TV i går mistede holdet aldrig troen på at det kunne lade sig gøre.

Sejrsmargenen ned til Audi'en med nummer 88 Audi Sport UK Team Veloqx var på 41,3 sekund. Men denne 'store' margen skyldes kun at Herbert lavede en bremsefejl ind imod chikane 2. på mulsanne i det sidste kvarter af løbet, ellers havde sejrs margenen formodentligt været på omkring 15 sekunder. Meget nervepirrende, men det er jo sådan motorløb skal være.

Kun en gang har Le Mans været endnu tættere i afgørelsen, og det var i 1969, hvor kun 120 meter skilte de to første biler på målstregen, og her var det Jacky Ickx og Jackie Oliver der trak det længste strå i hans Ford GT40, foran en Porsche 908, kørt af Hans Herrmann og Gérard Larrousse.

Efter sejren udtalte Tom Kristensen:
"Nu har jeg vundet Le Mans 5 gange i træk, og har tilmed tangeret Jacky Ickx's rekord med i alt 6 sejre. Da min Le Mans karriere startede havde jeg overhoved ikke drømt om det her, men jeg har været heldig, at komme til at køre for de rigtige hold. Alle inclusive Jacky Ickx kalder mig for 'a lucky bastard'. Nu vil jeg bare nyde det her sammen med teamet venner og familien."

Seiji Ara's kommentar til sejren:
"Jeg er bare glad fordi jeg har vundet løbet. Før racet var jeg under et kæmpe pres fordi jeg viste godt at jeg var sammen med to meget gode kører, Tom og Dindo, og jeg ville ikke skuffe dem. Nu vil jeg glæde mig over sejren og måske ta' et lille glas sake sammen med holdet."

Og Rinaldo Capello sluuter af:
"Jeg er mere end glad for denne sejr, for løbet var slet ikke let for os. Allerede fra starten drillede bilen, og jeg havde bremseproblemer, spandt af banen og det kostede os selvfølgeligt noget tid. Tingene blev heldigvis løst af vores dygtige mekanikere, og herefter kørte biln bare som den skulle."

Nu mangler Tom kun en skalp, hvor Jacky Ickx stadig er foran ham. Jacky ickx har nemlig ud over det 6 sejre på bane, også vundet Le Mans som teamchef, og det skete i 1991, hvor han var chef for Mazda, hvor 787B'eren blev kørt til sejr af Bertrand Gachot, Volker Weidler og Johnny Herbert.

Vejgaard


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde