Le Mans   14/06/04

Årets første Big Mag-sejr
Le MansJan Magnussen var for første gang på podiet i den franske klassiker
Jan Magnussen, England, blev søndag eftermiddag hædret for sin første sejr i 2004-sæsonen. Det var ikke i Grand Am-serien, ej heller i Danish Touringcar Championship- eller European Touring Car Championship, at det skete.

Derimod fandt det sted i Le Mans, som ellers ikke altid har været særlig god ved den danske kører.

Sammen med sine to makkere Oliver Gavin, England, og Olivier Beretta, Monaco, vandt Big Mag GTS-klassen med et forspring på hele elleve omgange til søsterbilen i Chevrolet Corvette-teamet. Sammenlagt blev det til en generel sjetteplads for den forsvarende DTC-mester.


Jan Magnussen i hans Chevrolet Corvette racer.
(Foto: Birger Vilén)

Le Mans-løbet anden bil med DTC-deltagelse var Lister Storm LMP-raceren, der i de sidste timer af løbet valgte at køre på det sikre for at få bilen hjem. Jens Møller, Ikast, kørte således bilen over målstregen som nummer 25 ud af de 28 køretøjer, som blev klassificeret.

Og så var der selvfølgelig Tom Kristensen, Monaco, som i sin Audi R8 fra Audi Sport Japan Team Goh skrev historie. Den tidligere DTC-ekspertkommentator vandt sin sjette Le Mans-sejr og tangerede dermed den rekord, som Jacky Ickx, Belgien, har haft i godt tyve år, men derimod satte han også ny rekord med fem Le Mans-sejre i træk! Feltet sidste dansker, Lars Erik Nielsen, Vedbæk, kom også i mål, da hans Porsche 911 GT3 blev nummer 18 generelt og besatte sjettepladsen i GT-klassen.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 13/06/04 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk