Formel 1   12/02/04

Jordan sæde til Pantano
Det ledige sæde hos Jordan teamet går efter alt at dømme til Giorgio Pantano. Adskillige kilder anser det for givet at sædet bliver "solgt" til Pantano.

Giorgio Pantano til Jordan. Det kan blive overskriften i løbet af ret kort tid. Selv indenfor Jordan teamet anses det for givet at det bliver Pantano der bliver teamets anden kører i år. Sker det er alle sæder besat for i år. Så er der kun eventuelle testsæder tilbage.

Jordans udviklingsdirektør, Ian Phillips, antager at det nu kun er et spørgsmål om tid inden man kan offentliggøre aftalen mellem de to parter.

Ian Phillips:
"Vi venter nu kun på at alting falder på plads. Indtil de sidste er bragt i orden, er aftalen teknisk set ikke lavet, men vi er sikre på at det bliver udfaldet."

Giorgio Pantano har danske Lars-Christian Brask og hans managementfirma til at klare de kontraktlige ting for sig. Her venter man kun på at de sidste bankgarantier fra Italien og at de sidste små kontraktlige ting går i orden, så er vejen banet for Giorgio Pantano, som senest har begået sig i Formel 3000.

Dons


Læs mere om:
  • Giorgio Pantano
  • Lars-Christian Brask
  • Team Brask

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk