DTC - Tyskland   06/01/01

Thomas Serwin besvarer læsernes spørgsmål
I vores runde med læserspørgsmål er vi i dag nået til Thomas Serwin, der i sæsonen 2000 kørte Ford Focus i DTC serien i Tyskland.

Nogle af spørgsmålene til Thomas har væren meget "tæt på", men han har alligevel valgt at besvare dem alle, og hans ærlige svar kan I se herunder:

SP. Hvad er den største forskel på at være racerkører i Danmark og i Tyskland?
SV. Den største forskel ligger i den proffesionelle måde det hele er arangeret på, og så atmosfæren...
I Tyskland bliver racerkører behandlet som deltagere af dommer og officials - ikke ligesom herhjemme som betalende gæster.
(undskyld min bitterhed overfor de danske dommere)
Ja og så er alting jo meget større!
SP. Hvad er den vildeste racerbil du har kørt i, og hvorfor var den det?
SV. Den vildeste?? Hmm Det er nok min egen personbil for at det ikke skal være løgn.. Jeg har ikke kørt så mange forskellige endnu, men lad mig få det spørgsmål igen sidst på sæsonen...
SP. Du har i løbet af sæsonen snakket meget om DTM, hvad er chancerne?
SV. Jeg vil stadig meget gerne i DTM, men jeg er bange for at klassen bliver splittet ligesom de andre gange inden jeg kan få chancen..
Hvad mine chancer helt konkret er kan jeg ikke rigtig svare på!
SP. Der har været rygter om at du har testet DTM, er de rygter sande?
SV. Går der rygter?
Det sprøgsmål vil/må jeg ikke svare på.
Det eneste jeg vil fortælle er at jeg snakker meget med Opel.
SP. I slutningen af sæsonen begyndte alt at fungere, hvad er grunden til at det ikke fungerede fra starten?
SV. Jeg vil nu hellere sige at det var omvendt...
Mit første løb gik forrygende godt, og siden det har alt gået i kage..
Jeg blev selvfølgelig hurtigere og hurtigere, som tiden gik, men det kunne jeg have været fra starten af, hvis jeg havde fået de test jeg skulle have haft.
Hvad jeg ikke vidste da jeg skrev under var at teamet allerede havde økonomiske problemer, hvilket gjorde det svært for dem at teste..
2 gange på hele sæsonen var jeg ude og teste, og det kan man ikke vinde med.
Teamet er forresten også stoppet nu, og kører ikke næste år.
SP. Har skiftet til DTC været en fejl?
SV. Nej - tværtimod. Jeg tror det har været meget klogt at gøre, selvom mit hjerte ligge i formel biler. Med nød og næppe kunne jeg nok have fundet budgettet til Formel 3 sidste år, men så ville jeg først og fremmest stå med gæld nu, og havde det så været en sæson magen til den jeg havde, så havde jeg stået uden sæde. Uden økonomien til at fortsætte, og med gæld.
Havde jeg nu lavet et godt resultat i Formel 3, skulle Formel 3000 måske have været det næste skridt, og det ville jeg slet ikke kunne finde penge til.
Desuden er det lettere at komme til at tjene penge i en standard vogn.
SP. Kunne du tænke dig at vende tilbage til Danmark for at køre race?
SV. Nej...Min fremtid ligger i udlandet, og det er der jeg vil forsøge mig.
Det vil kun blive som gæstekører hvis jeg skulle komme.
SP. Hvordan går det med planerne for 2001?
SV. Puha..Det går faktisk alt for godt..
Jeg har 3 teams i DTC, som har ringet, men kun et af dem har interesse for mig, nemlig BMW.
Det jeg arbejder mest med i øjeblikket er V8-STAR. Min teamkammerat og mig arbejder meget sammen, og forhandler i øjeblikket med et tysk team. Dette er den klasse jeg satser mest på i øjeblikket. Men jeg har en deadline der hedder 1 februar.
SP. Er Formel 3 stadig en mulighed?
SV. Nej jeg har droppet helt at komme tilbage til formel klassen - fra nu af vil jeg satse på standard vogne.
Selvom dette har været et dårligt år, for mig, har det PR mæssigt været det bedste.
Jeg er blevet inviteret så mange steder hen. Har lært en masse vigtige menesker at kende, pga. de ofte bruger standard vogn kørerne i Tyskland til PR shows.
Den 20-21 januar tager jeg til Køln, og kører 24 timers go-kart løb, hvor jeg skal køre mod stjerner, som bla. Bernd Schneider, Roland Asch, Christian Mentzel, og min gode rådgiver Kurt Thiim.
Se mere på:
Karting-Cologne.de
eller det team som jeg skal køre for:
Two-Generations.de

Alle her på Motorsporten.DK ønsker Thomas held og lykke i forhandlingerne op til den kommende sæson, og siger samtidig tak for alle svarene.

Hvis du ikke nåede at få stillet dine spørgsmål, eller at der efter at du har læst disse spørgsmål og svar er dukket nye spørgsmål op, så fortvivl ikke, der kommer endnu en runde.
Du har her muligheden for at stille flere spørgsmål. Vi kan dog ikke love at alle kan få svar på deres spørgsmål.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Thomas Serwin

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde