DM Rally   08/11/03

Brian Madsen stopper
Årets sølvmedaljetager, Brian Madsen har besluttet at stoppe sin rallykarriere efter sin ubestridt bedste sæson, hvis højdepunkt var, da han vandt på hjemmebane i Slagelse's Renault Rally 2003.

Den potente Renault Megane Maxi er sat til salg, og det er Brian håb at den kan sælges i Danmark. "Bilen er på danske plader og der er brug for den i det danske rallyfelt", siger Brian.

"Det har været en vanskelig beslutning at sige stop, men jeg vil have mere tid til familien", udtaler Brian Madsen, der har været aktiv rallykører i syv år. "Nu holder jeg foreløbig en pause på et år, så må vi se hvad fremtiden vil bringe".


Ved et pressemøde, fredag d. 7. november offentliggjorde Brian Madsen at han stopper sin rallykarriere. Den potente Renault Megane Maxi skal sælges og helst i Danmark.
(Foto: Sven Lautrup)

Allerede inden DM-finale, hvor Brian Madsen/Hans Vestergaard blev nr. 2 i gruppe A efter Jørgen Pilgaard/Freddy Pedersen, var beslutningen om stoppet taget. "I august opsagde jeg som en begyndelse mit arrangement hos hos Renault Sport og nu siger jeg farvel til rallysporten", fortæller Brian Madsen, som er en aktiv mand med mange ideer og nye mål, og hvor det altså har knebet med at få tid til det hele. Bl.a. har han ikke kørt så mange udenlandske rallies i år, som er nødvendigt hvis man som topkører skal holde en konstant kørertræning. I perioder af sæsonen har der været op til to måneder mellem løbene og så kan det være svært at komme godt fra start i de danske løb.


Sammen med sin trofaste mekaniker, Anders Madsen skubber Brian Madsen Renault'en tilbage i garagen.
(Foto: Sven Lautrup)

Nu takker Brian Madsen af og må vemodigt vænne sig til tanken. Han kan dog til nød sætte sig i sin rallysimulator og genopleve lidt af stemningen ved den sport han elsker.

Sven Lautrup


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde